Milliardær skaber røre i Århus: Bød på Superliga-rettigheder Foto: Kim Kyung-Hoon/REUTERS

Milliardær skaber røre i Århus: Bød på Superliga-rettigheder

En fodboldinteresseret russisk milliardærs gigantiske yacht vækker lige nu opsigt i Århus efter at have været forbi København og Sønderborg.

Foto: Kim Kyung-Hoon/REUTERS

Yachten O3 vækker i øjeblikket opsigt i Århus og farvandene umiddelbart i nærheden af landets næststørste by.

TV 2 og en lang række landsdækkende medier har skrevet om yachten og allermest dens ejer, amerikanske Leonard Blavatnik, der har rødder i såvel Rusland som Ukraine.

Det gigantiske skib med helikopter-landingsplads og alle tænkelige fornødenheder er netop færdigbygget på et værft ved Hamborg, det seneste i rækken af et antal skibe fra nordtyske værfter med forbindelse til blandt andre russiske oligarker.

Blavatnik er personligt røget på sanktionslisten i Ukraine, men er fri til at handle i resten af verden.

Og handle gør forretningsmanden, der ejer Warner Music Group, og, måske mere interessant i denne sammenhæng, sports-streamingtjenesten DAZN.

Det var DAZN, der sidste år kom FIFA til undsætning i sidste øjeblik før klub-VM og købte medierettigheder, ingen andre ville betale et nævneværdigt beløb for, for 7,5 milliarder kroner til turneringen i USA.

Og tilbage i 2023 forsøgte selskabet at købe medierettighederne til Superligaen, hvor klubberne dog valgte de mere sikre kort i form af Viaplay og TV 2.

Har tabt milliarder på tv

DAZN har tabt et stort, tocifret milliardbeløb i danske kroner på rettigheder til en lang række ligaer, hvor firmaet har haft svært ved at få overskud i forretningen.

Senest røg man i problemer i Belgien, hvor DAZN havde et dundrende underskud på en medieaftale indgået fra begyndelsen af 2025/26-sæsonen.

Foto: Kim Kyung-Hoon/REUTERS

Forretningsmanden skød i efteråret et milliardbeløb ind i DAZN igen og er oppe på at have brugt omkring 50 milliarder kroner på medieselskabet.

DAZN er også mediepartner for NFL og leverer til dem, der streamer den liga direkte uden for USA.

DAZN tog ifølge Financial Times i sidste uge hul på at tune organisationen, muligvis med henblik på at gå på børsen eller for at åbne for yderligere kapitaltilførsler.

Len Blavatniks skib har også ligget ved Sønderborg og i havnen i København tidligere på måneden, hvor Berlingske forsøgte at få kontakt til personalet ombord.

Skibet, der sejler under flag fra Marshall Øerne, ligger tidligt onsdag aften fortsat til kaj i Bassin 4 i havnen i Århus.

Tilbød Superligaen milliardaftale: Nu har de tabt i retten

Mest læste

Notifications

Notifikationer