Forlod Brøndby for udlandseventyr: Noget helt andet end Danmark Foto: FK Sarajevo

Forlod Brøndby for udlandseventyr: Noget helt andet end Danmark

Tiden i Brøndby endte uden det store gennembrud på seniorniveau. Nu er 20-årige Jonathan Agyekum draget på et spændende udlandseventyr.

Foto: FK Sarajevo

20-årige Jonathan Agyekum har taget et stort personligt skridt.

Efter flere år med ungdomsfodbold i Brøndby IF har det offensive talent sagt farvel til Vestegnen.

Fremover skal han tørne ud for de bosniske bronzevindere fra FK Sarajevo.

Et udlandseventyr, som Jonathan Agyekum ser meget frem til.

Det fortæller han i et interview med Campo.

- Det er jo en meget anderledes fodboldkultur end i Danmark. Jeg har været nødt til at mærke godt efter, om det her var noget for mig, men det kan jeg virkelig mærke, at det er det.

- De forventer noget af mig. De forventer ikke bare en dreng, der kommer fra Danmark og skal tage små skridt i Bosnien. Jeg skal ind og lave mål og vise, hvad jeg kan, siger Jonathan Agyekum til Campo.

Selvom fodboldkulturen er en anden i Bosnien & Herzegovina, kan Jonathan Agyekum se enkelte sammenligneligheder mellem sin nye arbejdsgiver og Brøndby IF.

- Alle hernede holder med FK Sarajevo. De går virkelig op i det, og de elsker fodbold, og deres passion er ligesom Brøndby-fansenes. Det er jo bare fedt for mig, at de sætter store krav til mig og forventer noget. Jeg glæder mig bare til at komme i gang, siger Jonathan Agyekum, der i forrige uge deltog i sine første træningspas med klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Brøndby risikerer enorm transferregning
Foto: FK Sarajevo

Europæisk fodbold var fristende

Agyekums kontrakt med Brøndby IF stod til at udløbe denne sommer, og derfor har offensivspilleren i noget tid været på udkig efter en ny klub.

Trods interesse fra 1. Division og svensk fodbold blev det særligt udsigterne til europæisk fodbold, der blev udslagsgivende.

FK Saravejo vandt som sagt bronzemedaljer i den forgangne sæson, og det betyder, at klubben skal ud og spille med i Conference League-kvalifikationen.

- Jeg skal gerne indrømme, at det var med til at gøre det meget attraktivt for mig. Det bliver jo stort for mig personligt. Det bliver nok en af de største ting, jeg har oplevet i min karriere indtil videre. Så nu vil jeg forsøge at kæmpe mig til en startplads hurtigst muligt, siger Jonathan Agyekum til Campo.

Jonathan Agyekum har skrevet under på en treårig kontrakt med FK Sarajevo.

Campo har også talt med Jonathan Agyekum om afskeden med Brøndby IF.

Læs mere her:

Blev spået stor fremtid: Har lagt Brøndby-tiden bag mig

Mest læste

Notifications

Notifikationer