Real Madrid melder klart ud om Olise-rygter Foto: Caean Couto/REUTERS

Real Madrid melder klart ud om Olise-rygter

På kort tid har den spanske kongeklub oprustet med flere store stjerner, og senest har tyske Michael Olise været rygtet til Madrid.

Foto: Caean Couto/REUTERS

Der er godt gang i transferrygterne i øjeblikket, hvor sommeren allerede har budt på flere store salg.

Real Madrid har været blandt de klubber, der i den grad har sikret sig oprustning på stjernefronten med navne som Ibrahima Konaté, Bernardo Silva og Marc Cucurella.

Næste skud på stammen skulle ifølge flere medier, herunder spanske MARCA, være den franske Bayern München-stjerne Michael Olise.

Men det er rygter, der ikke er hold i.

Det skriver Real Madrid i en pressemeddelelse, hvor kongeklubben purer afviser at have henvendt sig for at hente Olise.

- Som svar på meldinger i forskellige medier, der omhandler interesse fra vores klub i Bayern München-spilleren Michael Olise, vil Real Madrid CF gerne slå fast, at der ikke er taget hverken direkte eller indirekte kontakt med spilleren, hans repræsentanter eller andre omkring ham, skriver Real Madrid.

Foto: Caean Couto/REUTERS

Samtidig slår Real Madrid fast, at klubben har et godt forhold til Bayern München, og at man fordømmer falske rygter.

MARCA har tidligere beskriver Michael Olise som Real Madrids drømmetransfer, som klubben er villig til at betale store summer for at hente.

Olise er aktuel ved VM for Frankrig, hvor den 24-årige stjerne stod for to oplæg i 3-1-sejren over Senegal i det første VM-opgør for Les Bleus.

Udover en masse nye stjernespillere har Real Madrid også fået noget af en stjerne på cheftrænerposten.

Jose Mourinho er nemlig tilbage i kongeklubben.

Mest læste

Notifications

Notifikationer