Kæmpe AGF-fordel, men: Det gør os ikke til favorit Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kæmpe AGF-fordel, men: Det gør os ikke til favorit

Jakob Poulsen anerkender fordelen ved, at assistenttræner Markus Uglebjerg for et halvt år siden var i Lech Poznan.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

Der venter AGF en svær opgave i kvalifikationen til Champions League.

Onsdag blev det polske storhold fra Lech Poznan, der har danske Niels Frederiksen som cheftræner, nemlig trukket op af hatten som aarhusianernes modstander.

Frederiksens kendskab til dansk fodbold virker umiddelbart som den største fordel, men faktisk har AGF et godt - måske endda bedre - våben i sin trænerstab.

Markus Uglebjerg blev nemlig hentet til AGF fra netop Lech Poznan, og derfor har han et 'indgående kendskab' til holdet, som Niels Frederiksen selv har beskrevet det.

AGF-cheftræner Jakob Poulsen er da heller ikke i tvivl om, at det er en stor fordel for aarhusianerne, at Uglebjerg for et halvt år siden agerede assistenttræner i Polen.

Det fortæller Poulsen til Campo og den øvrige presse ved onsdagens træning.

- Selvfølgelig er det jo klart, at vi har en mand, som har en enorm stor viden omkring, hvordan Poznan har gjort det i sidste sæson, og hvordan de gerne vil arbejde, og hvad ting de forsøger på.

- Det er jo selvfølgelig en fordel for os, siger Jakob Poulsen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ikke favoritter

Til trods for AGFs fordel i trænerstaben, så er det stadig en svær modstander, der venter for de danske mestre.

Måske vil Lech Poznan ligefrem inddrage Uglebjegs viden i taktikken ved at gøre nye ting, AGF-assistenten ikke kender til.

- Jeg tror desværre ikke, at det gør os til favorit alligevel over de to kampe, men selvfølgelig er det nogle gode informationer, som Markus kan give os.

- Og velvidende, at det ved Niels nok også i den anden ende, at han har haft Markus ansat, og han har ved en masse, så det kan jo nok også være, at de lige finder på en enkelt eller to anderledes ting, medmindre de tror så meget på dem selv, at de ved, eller tror på, at de bare kan overmatche os lige meget hvad, slutter Jakob Poulsen.

AGFs jagt på Champions Leagues ligaspil begynder enten den 21. eller 22. juli i Randers, mens returopgøret i Polen spilles den 28. eller 29. juli.

Selvom datoerne endnu ikke er på plads, så står det klart, hvor kampene bliver vist. Læs mere herunder:

Her kan du se AGF’s Champions League-jagt

Mest læste

Notifications

Notifikationer