Roser AGF: En af de sværeste, vi kunne trække
Niels Frederiksen glæder sig ikke just over at skulle møde AGF.

AGF skal dyste med Niels Frederiksens Lech Poznan om videre avancement i jagten på Champions League.
Det er næppe nogen drømmelodtrækning for De Hviie, men den tidligere Brøndby-træner er heller ikke spor begejstret over at løbe ind i de danske mestre.
Han anser nemlig AGF som et af de sværeste hold, man kunne have trukket.
- Det er selvfølgelig en af de sværeste modstandere, vi kunne have trukket på det her tidspunkt i kvalifikationen. Aarhus viste sig at være det bedste hold i en liga, der kan sammenlignes med den polske Ekstraklasa.
- Jeg kender naturligvis holdet ganske godt og ved, at de har meget dygtige spillere og er et stærkt mandskab.
- På den anden side råder vi også over høj kvalitet, og i Danmark er der helt sikkert ingen, der jubler over denne lodtrækning. Vi har større erfaring fra europæiske turneringer, og det vil også være en fordel for os sammenlignet med Aarhus.

- Jeg forventer dog to meget jævnbyrdige kampe, og vi vil gøre alt for at forberede os så godt som muligt til dem, lyder det fra den tidligere Brøndby-træner ifølge klubbens egne kanaler.
Det første møde mellem de to klubber står enten den 21. eller 22. juli, mens returopgøret afvikles en uge efter - altså enten den 28. eller 29. juli.
Du kan blive klogere på AGF's Champions League-modstander lige her:

AGF
Danmark












