Officielt: FCN hyrer tidligere Superliga-cheftræner Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Officielt: FCN hyrer tidligere Superliga-cheftræner

Søren Krogh og FC Nordsjælland er blevet genforenet.

Søren Krogh under en kamp for OB.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søren Krogh har stået uden job, siden han fik sparket i OB sidste sommer.

Det gør han ikke længere.

FC Nordsjælland oplyser således på sin hjemmeside, at man har ansat den tidligere OB-cheftræner.

Denne gang som assistent.

Han afløser dermed Casper Røjkjær, der er draget Norge for at stå i spidsen for Frederikstad.

Der er tale om en genforening mellem Søren Krogh og FC Nordsjælland.

Han har tidligere været i klubben som cheftræner for U19-holdet og assistenttræner på førsteholdet fra 2011 til 2019.

Som spiller var han i FC Nordsjælland fra 2004 til 2008.

Søren Krogh under en kamp for OB.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi er glade for at kunne byde Søren Krogh velkommen tilbage til FC Nordsjælland. Vi kender Søren rigtig godt fra hans tid her som både spiller og træner, og lige så vigtigt ved Søren, hvilken klub han træder ind i. Han har desuden i de seneste år været ude at arbejde som blandt andet cheftræner i Superligaen, så vi får en træner ind med bagagen fuld af erfaring fra det højeste niveau i Danmark til fortsat inspiration af vores allerede stærke stab.

– ⁠I vores trænerteam kommer Søren til at supplere både Jens Fønsskov Olsen og Christian Sørensen rigtig godt. I sin tid havde han ansvaret for den offensive del af træningen her i FC Nordsjælland, og generelt er han enormt stærk i den offensive del af spillet både hvad angår det kollektive og det individuelle. Så det bliver uden tvivl en god tilføjelse til vores nuværende team.

– Derudover kommer han med en fantastisk energi og et stort engagement, som mange formentlig husker fra hans tid som spiller og træner i klubben, og vi ser frem til, at Søren nu igen bliver en del af FC Nordsjælland, siger fodbolddirektør Alexander Riget.

FCN-truppen møder ind til sin første træning efter sommerferien i morgen torsdag.

Derefter venter der opstartstræning, inden både Superligaen og Conference League-kvalifikationen kalder.

Mest læste

Notifications

Notifikationer