Trods kontroversielt skifte: AGF-fangruppe hylder profil Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Trods kontroversielt skifte: AGF-fangruppe hylder profil

Patrick Mortensen er nyt æresmedlem i AGF Fanclub Aarhus, oplyser fangrupperingen på sin hjemmeside.

Patrick Mortensen løfter DM-pokalen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Siden 2019 har Patrick Mortensen iført sig AGF-uniformen med stor succes. Over 250 kampe har han spillet for De Hviie, og det hele kulminerede med det danske mesterskab i sidste måned.

Nu venter der for AGF's vedkommende en Champions League-kvalifikation, men det bliver uden erfarne Mortensen.

I løbet af sommeren har han nemlig udskiftet den hvide trøje med en gul, da det fremover bliver Brøndby IF, hvor han skal udfolde sig.

Det kontroversielle skifte har dog ikke ændret på en aarhusiansk fangruppes opfattelse af ham.

Tirsdag oplyser fangruppen AGF Fanclub Aarhus på sin hjemmeside, at Patrick Mortensen er blevet optaget som æresmedlem.

- Selvom, at han om kort tid skifter den hvide trøje ud med en gul, vil vi i Aarhus og AGF Fanclub aldrig glemme, hvad han har gjort for vores klub.

Patrick Mortensen løfter DM-pokalen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Patrick Mortensen har altid båret den hviie trøje med engagement, passion og stolthed, og han har som anfører for klubben været en fremragende rollemodel for alle fans uanset alder.

- AGF Fanclub Aarhus siger tak for alt til Patrick Mortensen – Du har gjort os stolte som få, skriver fangruppen.

Mortensen er på Vestegnen blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2028.

Angriberen scorede 115 mål i 265 kampe for AGF.

AGF's nye hjemmebane skal efter planen stå klar om et års tid. Se lige her, hvor langt man er med byggeriet:

Se videoen: AGF’s nye stadion tager form

Mest læste

Notifications

Notifikationer