Medie: Randers FC tæt på at komme på udenlandske hænder
Ifølge Bold er Randers FC tæt på at komme under japansk ejerskab.

Det er ingen hemmelighed, at Randers FC gennem længere tid har undersøgt mulighederne for et salg af klubben.
Flere potentielle investorer har de seneste år været sat i forbindelse med et opkøb af den kronjyske klub, men indtil videre er der ikke sket noget på ejerskabsfronten.
Det kan dog være ved at ændre sig.
For ifølge Bold er Randers FC tæt på at blive solgt.
Randers Amtsavis har tidligere berettet om, at en gruppe japanske investorer var i dialog med Hestene om et køb, og ifølge Bold er det selvsamme japanere, der er ved at blive danske klubejere.

Mediet skriver, at japanernes overtagelse af klubben skal 'præsenteres og formentlig diskuteres' på et bestyrelsesmøde tirsdag.
Den japanske overtagelse skal desuden godkendes af Divisionsforeningen, før købet er gået i gennem.

Randers FC












