VM for døren: Vandshow og TV-reklamer midt i kampen Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

VM for døren: Vandshow og TV-reklamer midt i kampen

VM 2026 kommer til at skille sig ud.

Olise mod Nordirland.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Alle slutrunder bliver husket for noget forskelligt.

Det er der også optræk til allerede forud for VM 2026.

Blandt andet vil man flere steder i verden formentlig skulle acceptere, at der i bedste amerikaner-stil kommer til at være TV-reklamer midt under kampen.

I hvert fald var det tilfældet for franske seere mandag aften, da Frankrig sejrede med 3-1 over Nordirland i en sidste test.

Olise mod Nordirland.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

FIFA har nemlig vedtaget, at der ved sommerens VM-slutrunde skal afvikles to vandpauser i alle kampe - begge af tre minutters varighed og i hver sin halvleg.

Det uanset de faktiske vejrforhold.

Mandag aften havde Frankrig derfor også sørget for, at der ville være vandpauser til testkampen.

Foruden at sikre, at spillerne har væske nok, så giver vandpauserne også de forskellige tv-stationer muligheden for noget ganske unikt i fodboldens verden - nemlig reklamer midt under kampen.

Den mulighed greb den franske tv-station TF1. Det skriver L'Équipe.

Der blev således vist reklamer fra 24 minutter og 37 sekunder inde i kampen og frem til 25 minutter og 50 sekunder. Altså lidt over ét minuts reklamepause, imens spillerne drak vand.

Hvor mange tv-stationer i de forskellige lande, der har tænkt sig at benytte sig af denne metode under slutrunden, må tiden vise.

Ikke desto mindre er det ikke ligefrem hverdagskost for europæiske fodboldfans, der kun er vant til reklamer i pausen mellem de to halvlege.

Kampuret fortsatte under vandpausen med at tikke, så den brugte tid i stedet kom til udtryk i form af ekstra tillægstid, skriver det franske medie.

Mest læste

Notifications

Notifikationer