Officielt: Jess Thorup færdig i Al Ahly
Den tidligere FCK-træner er færdig i Al Ahly.

Så gik den ikke længere.
Jess Thorup er færdig som cheftræner for den egyptiske storklub Al Ahly med øjeblikkelig virkning.
Det bekræfter klubben torsdag på det sociale medie X, hvor man tilmed oplyser, at det sker efter en gensidig aftale med den 56-årige dansker.
Den tidligere FC København-træner kom til Ah Ahly i oktober 2025, og selvom det lykkedes ham at vinde den egyptiske Super Cup i denne sæson, så er det nu slut efter en skuffende sæson i ligaen.

Al Ahly missede nemlig det egyptiske mesterskab med tre point op til Zamalek, som løb med hæderen. Ligeledes glippede man også Champions League.
Den danske træner forlader klubben sammen med resten af sin stab, som blandt andet består af assistent Johnny Mølby og målmandstræner Kaj Stefansen.
Jess Thorup nåede 36 kampe som træner for Al Ahly.
FC København
Jess Thorup












