Medie: Grønbæk på plads – kæmpe prisnedslag
Detaljerne i et skifte for Albert Grønbæk skulle nu være på plads.

Albert Grønbæk og Hamburger SV ser ud til at fortsætte deres parløb.
Den danske kreatør er netop vendt retur til franske Rennes efter et lejeophold i den tyske klub.
Snart er han tilbage i HSV.
I hvert fald skriver Footmercato, at detaljerne i en handel mellem HSV og Rennes er faldet på plads.
Det samme gør Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg.
Ifølge medierne disker Hamburger SV op med 4,5 millioner euro, svarende til 34 millioner kroner.
Det er en betydelig rabat sammenlignet med de 112 millioner kroner, som Rennes betalte for ham i sommeren 2024.

Det forlyder, at Albert Grønbæk udstyres med en kontrakt af fire års varighed frem til sommeren 2030.
Kun de sidste detaljer mangler, inden der kan skrives under. Lægetjekket er ifølge Florian Plettenberg ikke nødvendigt denne gang.
Den 25-årige dansker var i foråret plaget af skader, og han nåede derfor kun at spille syv kampe for HSV. De kampe kastede et enkelt mål og to oplæg af sig.

Albert Grønbæk
Hamburger SV












