Generationsskiftet er en dårlig undskyldning, DBU! Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Generationsskiftet er en dårlig undskyldning, DBU!

Det er helt skævt, at DBU-bosserne holder fast i myten om generationsskiftet som forklaring på VM-fiaskoen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvor stor er lysten mon egentlig til to landskampe, der ikke er optakt til VM men i bedste fald et kig på løsninger til næste sæson?

Det er hårdt at være et landshold uden en slutrunde.

Men sådan ligger landet efter et skuffende landsholdsår og i en kalender, hvor hver en kampdato skal udnyttes.

Efter fiaskoen i kvalifikationen har både direktør Peter Møller og i denne uge landstræner Brian Riemer talt om et generationsskifte.

Det er naturligt nok at tale om generationsskifte, for den slags sker hele tiden i fodbold og kommer ikke bragende uventet uden en jordisk chance for at reagere.

Simon Kjær var vigtig til EM i 2021, Christian Eriksen strålede i 2018, Thomas Delaney var også god på landsholdet i de år med en Kasper Schmeichel blandt verdens topmålmænd fra midten af 10’erne til EM-slutrunden.

Et generationsskifte til nye topspillere

Men der, hvor filmen knækker for mig og tilsyneladende mange andre, er, når det fremhæves som en vigtig forklaring på den glippede 2026-kvalifikation.

Kjær og Delaney var primært reserver i Qatar (Delaney blev skadet i første kamp) og Tyskland, og Eriksen og Schmeichel var med al respekt ikke på samme tårnhøje niveau som i 10’erne til de to slutrunder.

Det lyder mere som en dårlig undskyldning, for ingen uden for DBU har trods veteranernes flotte karrierer set en stor svækkelse i spillermaterialet med Joachim Andersen, Morten Hjulmand og et væld af folk at vælge mellem til offensiven, mens Mads Hermansen og Filip Jörgensen nu skal dyste om buret.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Også den dag i dag ville Skotland og Tjekkiet gerne bytte spillermateriale med Danmark, der havde den på papiret letteste lodtrækning til kvalifikationen af de topseedede.

Det var et landshold med et væld af spillere i deres bedste alder og med fast plads i store klubber i Europas største ligaer – prøv at spørg Morten Olsen, om det var et lunkent spillermateriale sammenlignet med, da han skulle forsøge at komme til VM 2014 og EM 2016 med en række Superliga-spillere i truppen.

DBU-boss varsler Schmeichel-hyldest til efteråret

Tag ansvar for den nye chance

Det er ikke en sund fortælling at holde fast i bagefter, at det faktisk var en meget svær opgave, man var på som landshold her i 2025 og 2026.

Det var en sportslig og ledelsesmæssig fiasko af rang at misse VM 2026 med dårlige beslutninger og indsatser undervejs, og det er for nemt at bortforklare det med ledere, der reelt var stoppet eller begyndt at falme flere år inden.

Det er klodset håndteret i forholdet til fansene og offentligheden og kan jo give mistanken om, om standarderne nu også er så høje internt, som de burde være.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For hvis dem, der bestemmer, og det går i den grad hele vejen til toppen i DBU, kan slippe omkring ansvar for det leverede arbejde, hvad så i maskinrummet, når man skal slide for det mod Belarus, Skotland eller Tjekkiet?

Og næste gang, EM-kvalifikationen er på højkant i 2027?

Jeg siger ikke, nogen skal stå med bøjede hoveder og undskylde på syvende måned.

Men det ville da være fedt med en klar vej frem og nogen, der med beslutsomhed i stemmen siger, Danmark selvfølgelig kommer til EM i England om 24 måneder, og at man har en troværdig plan for at nå dertil efter at have fået en chance til i jobbet efter så stor en fiasko.

Overblik: Her er Superligaens transfers

Mest læste

Notifications

Notifikationer