Ingen ebola-frygt i landsholdslejren Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ingen ebola-frygt i landsholdslejren

Ebola fylder efter alt at dømme ikke det store i den danske landsholdslejr.

Opvarmning i den danske landsholdslejr.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

DR Congo er lige nu hårdt ramt af virussen ebola.

1.000 personer menes at være smittet, mens det har har kostet mindst 43 personer livet i DR Congo og Uganda.

Derfor er det også kommet til at fylde i forbindelse med DR Congos landshold og den forestående VM-slutrunde.

Onsdag spiller Danmark testkamp mod netop DR Congo, men frygten for ebolavirussen virker ikke til at fylde i den danske landsholdslejr.

I hvert fald er det ikke noget, der bekymrer Jens Stage, da TV 2 Sport fanger ham.

- Det gør ikke det store for os.

- Vi skal spille fodbold, og så er der helt sikkert nogle andre med mere lægefaglig viden, der har styr på det. Jeg tror, det er bedst, at jeg holder mig til fodbolden, siger Stage til TV 2 Sport.

Opvarmning i den danske landsholdslejr.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han får medhold af Rasmus Højlund, der ligesom Jens Stage sætter sin lid til DBU og DR Congos fodboldforbund og mener, at "de har styr på det".

Danmark og DR Congo krydser klinger onsdag klokken 20.00, inden Ukraine slår vejen forbi Odense til endnu en test på søndag klokken 18.30.

Mest læste

Notifications

Notifikationer