I fars fodspor: Derfor vælger legendesøn AGF over FC Midtjylland Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

I fars fodspor: Derfor vælger legendesøn AGF over FC Midtjylland

En af AGF’s store ikoner i nyere fodboldhistorie har måske præget sønikke en smule i forhold til klubvalg.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

AGF er blevet et stort fodboldtalent rigere - og med et ganske velkendt efternavn.

Tidligere på dagen kom det frem, at Konrad Graulund, søn af Peter Graulund, har skrevet under på en kontrakt med AGF, hvor han kommer til fra FC Midtjylland.

I AGF var farmand Peter Graulund en stor profil og bliver anset som et klubikon.

Konrad Graulund forklarer da også, at faderens status i klubben da også har betydet noget, da han skulle beslutte sig.

Det fortæller Konrad Graulund til Tipsbladet.

- Jeg har skrevet under med AGF, fordi de har vist en stor interesse for mig. Det er en klub, der tror på mig, de tror, jeg kan slå igennem og blive en stor profil for dem. Når man kender systemet, trænerne og spillerne derude, føler man et tæt bånd, siger Konrad Graulund og fortsætter:

- AGF betyder meget for mig, jeg kan huske, da farmand spillede derinde, og jeg blev båret på stadion som treårig. Jeg er vokset op i Aarhus, jeg er vokset op som AGF-fan, så det er stort at skrive under med dem, fortæller det nyslåede AGF-talent til Tipsbladet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Farvel til AGF: Skadeshelvede sender stortalent hjem
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Konrad Graulund spiller ligesom sin far i angrebet, og han har skrevet under på en aftale, der løber for de to kommende år.

Han skal i første omgang indgå på AGF's U19-hold.

Peter Graulund scorede 78 mål i 182 kampe for AGF fordelt på to perioder i klubben.

Campo har talt med et andet stort AGF-talent, der vender hjem til klubben denne sommer.

Stort AGF-håb jagter gennembrud: Løbende dialog med Jakob Poulsen

Mest læste

Notifications

Notifikationer