Esbjerg-topscorer sender bøn til hjembyens klub: Ingen tidlig ferie Foto: Esbjerg fB

Esbjerg-topscorer sender bøn til hjembyens klub: Ingen tidlig ferie

Esbjerg fB. skal bruge en sejr og en stor portion hjælp, hvis de skal rykke op i Superligaen.

Brajanac med korslagte arme
Foto: Esbjerg fB

Esbjerg fB. kan i sæsonens sidste spillerunde rykke op i Superligaen.

Det kræver dog først og fremmest som minimum en sejr over Lyngby Boldklub - men det er ikke nok i sig selv.

Derudover skal Kolding IF nemlig slå AC Horsens, der inden sidste runde står med de bedste kort i oprykningskampen.

Derfor sender Esbjergs topscorer, Muamer Brajanac, der oprindeligt kommer fra Kolding, en lille bøn afsted mod sin fødeby.

- Jeg har da prikket til et par af dem, jeg kender i Kolding IF og sagt, at de ikke må gå på tidlig ferie. Jeg håber da på deres hjælp, og jeg forventer også, at de gør deres del. Så må vi se, hvad der sker, siger Muamer Brajanac til Radio Victoria.

Brajanac, der har bidraget med 11 scoringer i Betinia Ligaen for Esbjerg i denne sæson, lægger ikke skjul på, at en mulig oprykning betyder meget for både ham selv og klubben.

- Det er jo vores mål som klub. En klub som Esbjerg hører til i Superligaen, og vores stadion hører til i den bedste række. Der er også flere øjne på en, når man spiller i den bedste række. Jeg tror, at det bliver vanvittigt, hvis det lykkes i sidste ende, siger Esbjerg-topscoreren i et interview med Radio Victoria.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Brajanac med korslagte arme
Foto: Esbjerg fB

Kolding IF spiller i sidste spillerunde udelukkende for de tre point, da klubben er sikre på at slutte som nummer seks i Danmarks næstbedste fodboldrække.

Læs mere om Esbjerg her:

Drama til det sidste: Sådan snyder Esbjerg AC Horsens for Superliga-plads

Mest læste

Notifications

Notifikationer