Storklub melder sig ind i kampen om FCN-stjerneskud Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Storklub melder sig ind i kampen om FCN-stjerneskud

Udlandet hiver og flår i Caleb Yirenkyi. Nu har FC Porto meldt sig ind i jagten på FC Nordsjælland-stjernen.

FC Nordsjællands Caleb Yirenkyi spiller mod Sønderjyske
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det er nok snarere om spørgsmål om 'når', fremfor et spørgsmål om 'hvis'.

Caleb Yirenkyi ligner i hvert fald en spiller, som er tabt for FC Nordsjælland, hvilket Farum-klubben også glædeligt har indrømmet ad flere omgange.

Den ghanesiske landsholdspiller har bejlere i nogle af de største ligaer i verden, men nu forlyder det, at FCN-spilleren er på blokken i en ny storklub, hvor han tilmed kan blive holdkammerat med en dansk landsholdsstjerne.

Interessen i Caleb Yirenkyi fra udlandet har været offentligt kendt i langt tid.

Blandt andet fra Premier League skulle der være flere bejlere, hvor klubber som Brighton and Hove Albion samt Bournemouth skulle være blandt dem, der er mest varme på det nordsjællandske supertalent, hvilket Campo tidligere har beskrevet.

Afviste flere kæmpetilbud på ung Superliga-profil

Nu er der imidlertid en anden storklub, som har meldt sig ind i kampen om Caleb Yirenkyis underskrift.

FC Nordsjællands Caleb Yirenkyi spiller mod Sønderjyske
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det portugisiske medie Record beretter i hvert fald, at FC Porto har set sig varme på den unge midtbanespiller.

Dermed kan Caleb Yirenkyi altså blive holdkammerat med danske Victor Froholdt, hvis den tidligere FC København-spiller da ikke bliver sendt til en større adresse denne sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Mediet skriver, at FC Nordsjælland-stjernen er på blokken i storklubben, der dog ikke endnu har sendt et bud afsted til Farum.

Ydermere skriver mediet, at FC Porto forventer en svær transferkamp, hvis de skal sikre sig ghaneserens underskrift, eftersom interessen fra Premier League i Caleb Yirenkyi stadig er til stede.

Det bliver dog en dyr affære, hvis den portugisiske storklub skal lande midtbanestjernen. Hele 30 millioner euro mener Record at vide, at Caleb Yirenkyi skal koste, hvis han skal lokkes væk fra Farum denne sommer.

Herunder kan du læse, hvad FC Nordsjællands cheftræner tidligere har sagt om Caleb Yirenkyi.

Kæmpe salg undervejs? – For god til Superligaen

Mest læste

Notifications

Notifikationer