Mike Jensen forlænger i HB Køge: Ny rolle venter Foto: HB Køge

Mike Jensen forlænger i HB Køge: Ny rolle venter

Der venter en helt ny rolle i HB Køge for Mike Jensen.

Mike Jensen forlænger med HB Køge
Foto: HB Køge

Søndag var en begivenhedsrig dag for rutinerede Mike Jensen.

Foruden at tangere kamprekorden i HB Køge med sin optræden nummer 156 i hjemmekampen mod HB Køge, så fik den 38-årige midtbanespiller og sneget sin underskrift ned på et stykke papir.

Og det var ikke et hvilket som helst stykke papir.

Mike Jensens underskrift betyder nemlig, at han nu har bundet sig til HB Køge i yderligere én sæson, men det er bestemt ikke gjort med det.

Forlænget og ‘forfremmet’: Han løfter stadig holdet

Mike Jensen overgår nemlig også til en rolle, der foruden sin vanlige rolle som spiller på klubbens førstehold også kommer til at omfatte en rolle i klubbens trænerstab.

Her skal han fremadrettet fungere som transitionstræner i klubben med ansvar for integrationen af unge spillere på førsteholdet.

Mike Jensen forlænger med HB Køge
Foto: HB Køge

- At spille fodbold er stadig det sjoveste jeg ved. Det næstsjoveste er at nørde det udenfor, så jeg er sindssygt glad for den her aftale, hvor jeg skal begge dele, siger Mike Jensen og uddyber:

- Vi accepterer, at der nu er nogle dage i løbet af ugen, hvor min krop skal have mere hvile, end de andres. Hvad kan jeg så bidrage med? Så er det måske med hovedet.

- I min rolle her i klubben har jeg hele tiden haft fokus på de yngre. Nu bliver det mere officielt – og også lidt mere udenfor banen og ikke kun inde på græsset, jeg skal vejlede. Jeg skal ud og analysere deres præstationer, og ud og se dem spille på U19- og U17 – og guide dem ud fra de ting, jeg ser. Det bliver en fed ny udfordring for mig, lyder det fra Mike Jensen.

Mike Jensen er indehaver af en træner A-licens, og han kommer fremadrettet til at være sidestillet med Jean Abdo, der i forvejen er transitionstræner i klubben.

Mike Jensen kan, hvis han får spilletid i sæsonens sidste kamp, lørdag mod AaB, sætte sig alene på kamprekorden i HB Kge. Det er en rekord, Lee Rochester indtil søndag har siddet ganske solidt på.

Mike Jensen tangerer kamprekord i gyser

Mest læste

Notifications

Notifikationer