Delaney-forlængelse trak ud: Måtte bide mig selv i tungen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Delaney-forlængelse trak ud: Måtte bide mig selv i tungen

Der har længe været enighed mellem FC København og Thomas Delaney om en forlængelse, men alligevel trak det ud.

Thomas Delaney jubler efter FCK-sejr over Brøndby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Brøndby Stadion 

Thomas Delaney har ikke spillet sin sidste kamp for FC København endnu.

Den rutinerede midtbanespiller har forlænget sin kontrakt med løverne for endnu en sæson, og den aftale har været på trapperne længe. Allerede i starten af april fortalte Delaney om den gensidige interesse for forlængelse.

Men først onsdag, dagen før Europa Playoff-kampen og derby-opgøret mod Brøndby, kunne FCK endelig melde ud, at Delaney stadig er at finde i klubben efter sommerpausen.

Nu er aftalen endelig på plads, og den 34-årige anfører er glad for, at han kan hjælpe holdet til en genrejsning i næste sæson. Det fortalte Delaney efter derbysejren til Campo og den fremmødte presse.

- Det har jeg jo ønsket længe (at forlænge, red.), og det har klubben også.

- Nogle gange tager ting noget tid. Det gjorde det den her gang i hvert fald. Det glæder mig selvfølgelig (at have forlænget, red.), også ovenpå på den skuffelse, den her sæson har været, at kunne være med til at sætte præg på næste sæson, siger Thomas Delaney.

Thomas Delaney jubler efter FCK-sejr over Brøndby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kunne ikke den dag

Der var flere grunde til, at Delaney og FCK var så længe om at få styr på forlængelsen, hvor særligt klubbens farvel til cheftræner Jacob Neestrup og sportsdirektør Sune Smith-Nielsen har haft noget at sige.

Men det har aldrig været en stressfaktor, slår FCK-kaptajnen fast.

- Så var der ikke nogen sportsdirektør, så var der ikke nogen træner. Der har været gang i den i klubben. Alle gode ting tager tid.

- Lige til sidst var det sådan lidt 'det passede ikke så godt den dag'. Mere stress har vi heller ikke haft. Der har længe været super gode intentioner. Jeg har ikke været stresset over det.

- Jeg har måtte bide mig selv i tungen i nogle interviews for ikke at sige for meget eller for lidt. Det kan være lidt svært, siger Thomas Delaney.

Thomas Delaneys kontrakt stod til udløb ved udgangen af juni 2026, men nu løber den i stedet til 30. juni 2027.

I denne sæson er Delaney noteret for 33 kampe for FCK på tværs af Superliga, pokalturnering og Champions League.

Mens der er kommet styr på cheftrænerposten i FCK med Bo Svensson, så mangler der stadig en sportsdirektør. Læs mere herunder:

Direktørfri sommer i FCK? – Lad os se, hvor lang tid der går

Mest læste

Notifications

Notifikationer