Et spørgsmål om tid: Neestrup detaljer fra storklub Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et spørgsmål om tid: Neestrup detaljer fra storklub

Danskeren kan efter alt at dømme snart kalde sig Panathinaikos-træner.

Jacob Neestrup i spidsen for FC København
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vejen er banet for Jacob Neestrup overtag af trænersædet i Panathinaikos.

Fredag aften sagde den græske storklub farvel til Rafa Benitez, som dermed fik mindre end et år i den græske klub.

Og nu tyder det på, at det blot er et spørgsmål om tid, før Jacob Neestrup bliver præsenteret i Panathinaikos.

Lørdag skriver Bold.dk, at den danske træner blot er detaljer fra at kunne kalde sig Panathinaikos-træner, og det stemmer overens med Campos oplysninger om, at en aftale i tæt på.

Ifølge mediet er den endelige kontrakt ikke underskrevet, da de sidste detaljer fortsat er ved at blive forhandlet på plads. Konkret skulle det dreje som om den stab, som Jacob Neestrup ønsker at bringe med til den græske storklub.

Jacob Neestrup i spidsen for FC København
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dermed ligner det altså, at danskeren har fremtiden på plads, efter at han i slutningen af marts blev enig med FC København om at opsige samarbejdet.

Og der venter lidt af et genrejsningsarbejde for Jacob Neestrup i den græske storklub.

I den netop overståede sæson sluttede klubben på en skuffende fjerdeplads efter rivalerne fra AEK Athen, Olympiakos og PAOK. Et skuffende resultat for storklubben, som altså fredag tog konsekvensen og fyrede den tidligere toptræner Rafa Benitez.

Og Panathinaikos har været nødt til at handle hurtigt, for som det også er tilfældet herhjemme, starter den græske liga allerede i midten af juni.

Derfor er forventningen også, at danskeren meget snart bliver præsenteret i klubben.

Faktisk skriver det græske medie SDNA, at aftalen ventes at falde på plads lørdag.

Mest læste

Notifications

Notifikationer