Agent bekræfter: Beijmo skifter til FCK
Felix Beijmo er kun en underskrift fra at kunne kalde sig FCK-spiller.

Nu er det bare et spørgsmål om tid.
AGF's guldvinder Felix Beijmo er meget snart på plads i FC København, og snart ankommer han i Parken.
Den 28-årige svensker er i København med henblik på at gennemføre sit skifte til Løverne, hvor han står til at skrive en fireårig aftale frem til sommeren 2030.
Og nu mangler der bare en underskrift.
Således skriver Tipsbladet, at den afgående AGF-stjerne allerede har bestået sit lægetjek i FC København, hvorfor det eneste, der mangler, er at skrive under på kontrakten.

Tipsbladet havde tilmed en fotograf til stede ved Parken, hvor Felix Beijmos agent, Hasan Cetinkaya, ankom.
Her fik agenten afsløret, hvad der sker i Beijmo-sagaen.
- Vi bringer ham (til FCK, red.), fordi det er en stor klub. Den bedste i Skandinavien.
- Han (Felix Beijmo, red.) er her. Han har været til lægetjek og er nu på vej hertil og vil ankomme når som helst, fortæller Cetinkaya til Tipsbladet.
Felix Beijmo kom i første omgang til AGF i vinteren 2023 på en lejeaftale fra Malmö FF, hvorefter De Hviie valgte at købe svenskeren fri af sin kontrakt med Allsvenskan-klubben.
Siden er det blevet til 120 optrædener for AGF med ti mål, 15 oplæg og et dansk mesterskab på CV'et.
Hvis Beijmo skriver kontrakt med FCK træder han i fodsporene på nogle prominente spillere, der har taget samme tur. Læs mere her:

AGF
FC København












