Hot i FCM – nu kritiserer legende Kasper Dolbergs niveau
Ajax-legenden Wim Kieft giver ikke meget for danskerens vedholdenhed.

Kasper Dolberg er, som Campo kunne berette forleden, på blokken i FC Midtjylland.
Nu fortæller den tidligere stjerneangriber i Æresdivisionen Wim Kieft, at han er bekymret for Kasper Dolbergs fremtid.
Den hollandske tidligere topscorer, der ellers ser gode evner hos Dolberg, er simpelthen i tvivl om, hvorvidt danskeren har evnerne til at holde sig på øverste niveau gennem længere tid.
- På det fodboldmæssige plan er jeg helt klart fan af Dolberg, siger Kieft i podcasten KieftJansenEgmondGijp.

- Han har dog ikke et konstant niveau. Han er en fremragende spiller, men han har ikke formået at tage det næste skridt.
- Det er ærgerligt, for med hans talent burde han have scoret mange mål i Holland, men det ser ikke ud til at ændre sig, lyder det fra Kieft.
Wim Kieft blev to gange topscorer i Æresdivisionen og så har han også vundet hæderen som Europas mest scorende spiller i 1982. Han nåede at spille i Ajax og havde to perioder i PSV.
Kasper Dolberg har scoret tre mål i 22 kampe i Æresdivisionen i denne sæson, hvor han som oftest er blevet skiftet ud eller er startet på bænken.
Husk - du kan altid få transferhistorier og overblik i Campos Transfer-LIVE. Se mere herunder:

Holland












