LIVE: Lang næse til Superliga-klub – solgt til portugisere
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Vejle sikrer ungt talent
Eser Aslan Avci har fået sin nærmeste fremtid på plads.
Vejle Boldklub oplyser således på sin hjemmeside onsdag, at man i anledning af den unge midtbanespillers 15 års fødselsdag har udstyret ham med en ungdomskontrakt.
Aftalen løber frem til sommeren 2029 og gør ham til den første kontraktspiller på VB Akademiet i sin årgang.
Samtidig minder han om en af profilerne på klubbens førstehold.
-Eser er en god central midtbanespiller, der som type godt kunne minde om Lundrim Hetemi. Han er både fodboldklog og boldfast, og han er en god igangsætter, som med sit blik for både spillet og sine medspillere har både anden- og tredjesidste fod på mange chancer og mål.
– Det er på positionerne centralt på midtbanen, at han kommer mest til sin ret. Eser har været en del af DBU’s talentcenter og er en spiller, der også har markeret sig med et fint potentiale, når de bedste i landet er samlet. Vi er glade for, at Eser fortsætter på VB Akademiet i de kommende sæsoner, og han kommer allerede til at byde sig til på U17 Liga-holdet i den nye sæson, siger Steen Thychosen, akademichef i Vejle Boldklub.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Vejle Boldklub












