FCK-bosserne leger med ilden på transfermarkedet
Det må være med murren i maven, FCK’s fans og medarbejdere ser frem til onsdagens kamp i Parken, hvor der er alt er tabe og meget lidt at vinde.

FC Polissya siger måske ikke FCK- og danske fodboldfans det mindste.
Men hvis nogen troede, det var som en slap sommerkamp mod en flok lokale deltidsproffer på en træningslejr i Østrig eller et sekundahold fra Moldova eller Luxembourg, fik man da en brat opvågnen, da FCK i sidste uge var heldig med at spille 3-3 på et næsten tomt stadion i Slovakiet mod sidste sæsons ukrainske liga-treer.

Hverken FCK eller de tre andre Europa-deltagere AGF, FCM eller FCN ville få ros af os og vores mediekolleger til oktober, hvis FCK i midten af juni havde præsenteret tre spændende navne til truppen, der viste sig at være for ringe til holdet og skulle høvles ud igen til januar med tab.
Men mens det er fair nok at have et spillerbudget og en transferplan, man går frem efter, er det stadig dybt underligt at se dette FCK-mandskab, selv den mest jubeloptimistiske FCK-ejer må kunne se skriger på forstærkning efter sidste sæsons syvendeplads.
Trods en række gode navne i truppen og idealopstillingen er FCK vel ikke i nærheden af at være titelfavorit lige nu, og slet ikke, hvis vi måler klubben mod vanlig standard i dette årtusinde og ikke kompenserer for tilstanden hos konkurrenterne FCM, AGF, Brøndby og FCN, der for de tre sidstes
vedkommende absolut heller ikke er i mål endnu.

Risiko for FCK-exit i Europa
Der er en helt reel risiko for, at FCK ryger ud af Conference League-kvalifikationen onsdag aften, da man har klare svagheder på holdet ligesom i sidste sæson. Læg dertil, at FC Polissya er et hold, der burde spille med i Top 6 i Superligaen efter at være endt foran Dinamo Kijev i foråret.
Og mens det var en lettere uheldig lodtrækning, fortæller det også historien om, hvordan FCK's ledelse har taget chancer ved ikke at være nået længere med truppen.

Felix Beijmo, back gennem det meste af sin karriere og guldvinder i AGF til højre i tremandsforsvar, spillede søndag venstre midtstopper mod Lyngby, og Alex Král skal have en ærlig chance for at komme i gang efter at have siddet på Union Berlins bænk i et år.
Og det er simpelthen det.
At Munashe Garananga spillede fra start i Slovakiet i torsdags fortæller alt om, hvor stram styrken og bredden i Bo Svenssons trup lige nu er.
Mens registreringen til anden runde-kampene selvsagt lukkede før kampen i Slovakiet i sidste uge, var det stadig to måneder efter, FCK kvalificerede sig til Conference League-kvalifikationen.

Er det ansvarligt at vente på transfermarkedet?
Var det virkelig så kropumuligt at finde flere forstærkninger inden da, som kunne få Bo Svenssons første preseason og de første vigtige uger af sæsonen med?
Debrecen og Pyunik i en tredje runde i kvalifikationen er ikke en slem lodtrækning men nærmer sig FC Polissya i styrke, så der vil det da pynte gevaldigt med to ekstra spillere, der kan registreres indtil før midnat onsdag 5. august.

FC Københavns chefer og ejerkreds har lidt over en måned til at blæse kritikken og kritikerne ned ad brættet og til at fremvise en trup, der ikke er underdog men fuldt ud lige så god og troværdig i topkampen som FC Midtjyllands.
Det kan godt nås, og billedet kan være vendt på hovedet, hvis FCM til den tid har solgt både Franculino og Darío Osorio og måske tilmed en forsvarsspiller.
Men tegnene er ikke gode lige nu, og det er godt nok ikke meget af en undskyldning at sige, at markedet er svært, og at man skal være økonomisk ansvarlig (i modsætning til FCM og FCN, der har ubegrænsede midler i dansk kontekst), når man er gået fire måneder før ansættelsen af en ny fodbolddirektør.
Ligesom i januar er der ikke meget økonomisk ansvarlighed over at spare nogle millioner kroner her og nu, hvis det om få måneder koster et markant tocifret eller trecifret millionbeløb.
Den balance er svær at ramme, men som 2026 har udviklet sig, er det FC København der skal overbevise os andre om, at de har fat i den lange ende og træffer de korrekte valg, da især når spillet og holdet virker så usikkert, som det er tilfældet.

FC København












