LIVE: Bliver AGF-emne sendt ud i kulden?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

AGF har skrevet under med ombejlet stortalent
AGF har hentet flere forstærkninger til klubbens førstehold, men der er også blevet skrevet under på kontrakter på klubbens U-hold.
Tidligere på måneden bekræftede Nykøbing FC’s fodbolddirektør, Claus Jensen, at 17-årige Noah Mortensen skiftede klubben ud med AGF.
I denne uge har Noah Mortensen fået skrevet under på sin kontrakt med de danske mestre, hvor han de næste år vil være tilknyttet klubbens U19-hold.
Noah Mortensen gør sig på midtbanen, og han var, inden AGF fik kløerne i ham, på besøg i flere danske klubber.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
AGF












