LIVE: Åh nej, FCM! Salah har aftale med Besiktas Foto: Mohamed Abdel Ghany/REUTERS

LIVE: Åh nej, FCM! Salah har aftale med Besiktas

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Mohamed Salah.
Foto: Mohamed Abdel Ghany/REUTERS

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Spurs afviser bud på svensk midtbane-profil

Ifølge Sky Sports har Newcastle sendt et bud til London på 400 millioner kroner på den svenske profil Lucas Bergvall.

Det har Tottenham valgt at skyde til jorden.

De to klubber har været i dialog om prisen på den 2o-årige svensker, og London-klubben er ikke afvisende over for at lade Bergvall gå til den rette pris. 

Den unge svensker har også selv givet udtryk for, at han er fast besluttet på at forlade Tottenham denne sommer. 

Newcastle er på midtbanejagt, eftersom de sendte en af deres store midtbane-profiler Sandro Tonali den anden vej til netop Tottenham. 

Det tyder dog på, at Spurs ikke er villige til at slippe svenskeren, hvis ikke man er villig til at hæve buddet.

Torsdag kom det nemlig frem, at Notting Forrest også havde sendt et bud afsted på Bergvall på 330 millioner kroner, som Tottenham også afviste. 

I sidste sæson blev det til 23 kampe, tre oplæg og et enkelt mål i Premier League for den centrale midtbanespiller. 

Mest læste

Notifications

Notifikationer