LIVE: Skal han hjem til Superligaen? Foto: Action Images via Reuters/Andrew

LIVE: Skal han hjem til Superligaen?

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

United jagter hollandsk VM-åbenbaring

Crysencio Summerville var en stor oplevelse for Holland ved VM.

Den vævre kantspiller diskede op med to mål og to oplæg ved slutrunden, og det er ikke gået ubemærket hen.

Således menes Manchester United nu at være ude efter den 24-årige hollænder.

Transferjournalisten Ben Jacobs skriver, at United har indledt dialog med West Ham, som ejer VM-åbenbaringen.

For nuværende er det dog ikke særligt konkret, og en eventuel hande beror også på, om De Røde Djævle ender med at få Marcus Rashford solgt.

Ben Jacobs melder intet om et prisleje, men ifølge Transfermarkt har Summerville en markedsværdi på 35 millioner euro, som svarer til 261 millioner kroner, men så billigt bliver det næppe.

West Ham har netop solgt Mateus Fernandes til Tottenham for svimlende 85 millioner pund, hvilket svarer til 741 millioner kroner.

Således vil The Hammers næppe stille sig tilfredse med Summervilles markedsværdi.

Mest læste

Notifications

Notifikationer