LIVE: Bombe! Stjerne vil væk
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Medie: Brøndby-komet er det perfekte alternativ for storklub
Han er allerede blevet rygtet til den portugisiske storklub FC Porto, men de er med stor sandsynlighed ikke den eneste klub, der kigger med nysgerrige øjne på Brøndbys Jacob Ambæk.
Den unge angriber har trods sine 18 år fået en mærkbar rolle på førsteholdet i vestegnsklubben, og det er ikke gået ubemærket hen i udlandet.
Hos det hollandske fodboldmedie FootballTransfers har de taget et kig ind i databanken, hvor Ambæk boner ud som et muligt alternativ til en anden spiller, som Ajax jagter i øjeblikket.
Den hollandske storklub skulle nemlig være særdeles interesserede i det 17-årige stortalent Michael Noonan fra Shamrock Rovers, men forventes at få stor konkurrence i jagten på at sikre hans underskrift.
Ajax er gået på angriberjagt, da klubben forventer at kunne sige farvel til blandt andre danske Kasper Dolberg, der er blevet rygtet kraftigt til dansk fodbold.
Jacob Ambæk har kontrakt med Brøndby IF frem til sommeren 2031, så der skal uden tvivl et stor millionbeløb til at overbevise vestegnsklubben om et salg allerede denne sommer.

Danmark
Brøndby IF
Ajax












