LIVE: Bombe! Stjerne vil væk Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix

LIVE: Bombe! Stjerne vil væk

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Julian Alvarez kigger på bolden.
Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Hov: Afslører dokumentar fransk klubs interesse i Viborg-stjerne?

Det bliver bestemt ikke bejlere, som Viborg får problemer med at finde, når de denne sommer forventes at sælge midtbanestjernen Thomas Jørgensen.

Tidligere er den franske Ligue 1-klub Toulouse blevet meldt på banen sammen med andre stærke klubber, men de er tilsyneladende ikke den eneste franske klub, der har eller har haft et godt øje til Viborgs store profil.

I en dokumentar på Ligue 1+, der følger RC Lens tæt, får man et indblik i klubbens rekrutteringsmøde, hvor erstatninger for nogle af klubbens stjerner bliver diskuteret.

Her kan man i dokumentaren se et billede af Thomas Jørgensen, hvor ansigtet er sløret, men det er ikke til at tage fejl af, at der er tale om den dygtige danske midtbanespiller.

Også det tidligere Brøndby-emne Rick van Drongelen skulle angiveligt være på blokken.

I Viborg forbereder de sig så småt på en fremtid uden Thomas Jørgensen.

Men ifølge cheftræner Nickolai Lund bliver det ikke nemt.

– Hvis han bliver solgt, skal vi hente en afløser udefra, for vi har ikke én internt i truppen, der kan erstatte Thomas. Men omvendt kan vi heller ikke købe én, der er på niveau med ham. Vi skal købe potentiale og udvikle den pågældende spiller, som vi også har gjort med Thomas, fortalte Viborg-cheftræneren til TV 2 Sport tidligere på ugen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer