Tidligere SL-spillere løber med sejren i vanvidskamp Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tidligere SL-spillere løber med sejren i vanvidskamp

Der var flere tidligere Superliga-spillere på banen, da KR Reykjavik fik en vild sejr.

Michael Akoto, Ohi Omoijuanfo
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er ikke mange ligaer, der fortsat ruller.

I Island spiller de dog ufortrødent videre under VM.

Og der skulle komme rigeligt med mål i mandagens sene opgør, hvor flere tidligere Superliga-bekendtskaber viste sig frem.

Den tidligere AGF'er Michael Akoto startede inde og spillede fuld tid for KR Reykjavik. Det blev dog ikke ham, der løb med overskrifterne.

Det blev i stedet den tidligere AC Horsens-spiller, holdkammeraten Aron Sigurdarson, der fortsatte sin vilde sæson på på vulkanøen.

Inden opgøret mod Akranes havde han lavet ni mål og tre oplæg i bare 11 kampe - og han fortsatte bare.

I anden halvleg scorede Sigurdarson nemlig to kasser og lavede et enkelt oplæg for KR, der sikrede dem en 5-3-sejr.

Det sejrsgivende mål til 4-3 blev assisteret af Galdur Gudmundsson, der også har en fortid hos AC Horsens.

Med sejren lægger man en smule pres på det suveræne førerhold Vikingur Reykjavik, der nu kun er seks point foran KR Reykjavik.

Michael Akoto, Ohi Omoijuanfo
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF er kommet godt i gang med pre-season.

Gigantisk AGF-sejr i første kamp efter ferien

Mest læste

Notifications

Notifikationer