LIVE: Lurer endnu en fransk klub på Viborg-stjerne?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

SL-skifte på vej? - Holder alle døre åbne
I sommeren 2027 udløber Viborg-keeperen Lucas Lunds aftale med kløverklubben, og skal de have penge for Lund, så skal det være nu.
Længe har det forlydt, at den 26-årige keeper også drømmer om at prøve noget andet, og afviser heller ikke, at dette transfervindue kan indebære en afsked med Viborg. Lund holder i hvert fald øre og øjne åbne for eventuelle tilbud, fortæller han tl TV2 Sport.
– Jeg holder alle døre åbne og udelukker ingenting.
– I fodbold ved man aldrig, hvad der sker. Jeg kan simpelthen ikke fortælle dig lige nu og her, hvad der kommer til at ske. Men muligheden er der jo for, at jeg skifter her i sommerens transfervindue. Men det kan også godt være, jeg bliver. Lige nu og her koncentrerer jeg mig om, at jeg og Viborg skal have en god sæson, siger Lucas Lund.
Lucas Lund har spillet 171 kampe for Viborg FF. Han fik debut på førsteholdet i 2018.

Danmark












