LIVE: Lurer endnu en fransk klub på Viborg-stjerne?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Transferaktuel Brøndby-stopper forlænger aftale
Brøndbys Jordi Vanlerberghe er en af de spillere, der skal afklaring på fremtiden denne sommer, selv om han gjorde et comeback til holdet i slutningen af Steve Coopers tid.
Og nu har belgieren i hvert fald styr på, hvem der skal hjælpe ham i de spørgsmål, der må dukke op, da han har forlænget sin samarbejdsaftale med agenten Stijn Francis i de maksimale to år, en agentaftale kan løbe.
Vanlerberghe har kontraktudløb til sommer næste år og havde i vinter løbepas til at finde en ny klub på de rette betingelser, hvilket altså ikke mundede ud i et skifte.
Brøndby IF har ny fodbolddirektør i Julius Ohnesorge og ny cheftræner i Thomas Nørgaard, der byder spillerne tilbage fra sommerferie til weekenden.

Danmark












