Transfer-LIVE: Puster til FCM-rygter Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Transfer-LIVE: Puster til FCM-rygter

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Her er Patrick Mortensens mål i Brøndby-trøjen

Patrick Mortensen er mandag eftermiddag blevet præsenteret som ny spiller i Brøndby IF.

Den rutinerede målræv skifter på en fri transfer fra AGF, og han har nu skrevet under på en toårig aftale med Superliga-rivalerne fra Brøndby.

Med skiftet har Patrick Mortensen et klart mål, fortæller han i et interview med Brøndbys egne kanaler.

I aftalen skal Mortensen nemlig også indgå i en rolle, hvor han skal agere som en rollemodel for klubbens yngre spillere.

– Selvfølgelig kommer jeg til klubben for at spille og score en masse mål, men jeg vil lige så godt se Jacob Ambæk, eller hvem det nu kunne være, få succes. Og kan jeg hjælpe med det, så vil jeg være rigtig glad.

– Det er klart, jeg er blevet en mand, der har opnået en masse erfaring, og jeg føler, jeg er vokset meget, både som person og leder. Det vil jeg gerne være med til at give videre til kulturen i Brøndby IF, lyder det fra Patrick Mortensen.

Patrick Mortensen har tidligere tørnet ud for Brøndby IF. Det var 18 år siden, hvor han debuterede i Superligaen og nåede fire kampe for klubben.

Mest læste

Notifications

Notifikationer