LIVE: Sendte ny gevinst til Brøndby – flere penge på vej Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LIVE: Sendte ny gevinst til Brøndby – flere penge på vej

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er som altid fart på transfermarkedet verdenen over.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Tidligere AaB-angriber afslører: Sagde nej til livsændrende tilbud fra Rusland

Den tidligere AaB-angriber Tom van Weert valgte tidligere på måneden at lægge støvlerne på hylden.

Den 36-årige hollænder tørnede ud for AaB frem til 2021, hvor han skiftede videre til græske Volos NFC.

Her oplevede angriberen øjeblikkelig succes, og det skabte interesse fra en uventet kant, der kunne have ændret Tom van Weerts liv.

Det fortæller den tidligere AaB-angriber til det hollandske medie Voetbal International.

Ifølge van Weert var russiske FC Sochi meget interesseret i at få ham til klubben, og de var angiveligt villige til at betale angriberen en løn, der kunne have gjort ham økonomisk uafhængig.

Tom van Weert valgte dog af familiære årsager at takke nej til tilbuddet.

– Hver gang jeg sagde nej, blev de ved med at smide penge oveni. Det var et ublu beløb, men jeg ville ikke flytte til Rusland med familien – bestemt ikke i den situation, som landet var i på det tidspunkt, fortæller den tidligere AaB-angriber.

I stedet gik turen videre til AEK Athen, hvor van Weert selv fortæller, at FC Sochi fortsatte jagten, som han dog på det tidspunkt heller ikke var interesseret i at forfølge.

Tom van Weert nåede at score 31 mål i 91 kampe for AaB.

Mest læste

Notifications

Notifikationer