LIVE: Storklubber jagter glohed teenager Foto: Albert Gea TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

LIVE: Storklubber jagter glohed teenager

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Albert Gea TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Storklubber jagter glohed teenager

Flere af verdens største klubber sættes i forbindelse med unge JJ Gabriel fra Manchester United.

Britiske medier skrev tirsdag, at den kun 15-årige angriber, og hans familie, har meddelt Manchester United, at den unge mand ikke vil skrive kontrakt i United, når han fylder 16 næste måned.

Ifølge The Athletic har en række af Europas største klubber, anført af FC Barcelona, Real Madrid, Bayern München og Paris Saint-Germain, holdt nøje øje med situationen og er klar til at hente teenageren, hvis bruddet med Manchester United bliver en realitet.

Det er usædvanligt, at så unge spillere er genstand for den opmærksomhed, Manchester-spilleren får i øjeblikket.

JJ Gabriel scorede i sidste uge hattrick i Youth League-kampen mod AGF’s overmænd FK Sabah, og kantspilleren har allerede haft en begivenhedsrig ungdomskarriere, hvor han voksede op i London og spillede for Chelsea, Arsenal og West Ham, før han tog til Manchester United i 2022.

JJ Gabriel er på Englands U/17-landshold og har scoret et væld af mål i ungdomsfodbold og fik nogle få minutter i en træningskamp med førsteholdet mod Atlético Madrid i sidste måned.

Mest læste

Notifications

Notifikationer