LIVE: Deadlinedrama: Slutter han sig til Pereira?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Deadlinedrama: Slutter han sig til Pereira?
Mens transfervinduet nu har været lukket i snart ni dage i Superligaen, skal der i den grad handles spillere i Brasilien i de kommende timer.
Her er Gabriel Pereira netop blevet præsenteret i Vasco da Gama, en transfer der har været på vej i dagevis, for ikke at sige uger.
Men den tidligere FCK’er er ikke alene om at kunne tage turen til Rio De Janeiro.
Ifølge brasilianske O Globo er der fortsat gang i forhandlinger om, at Richarlison kan slutte sig til den brasilianske traditionsklub.
Richarlison skal have truet Tottenham med søgsmål, hvis han ikke bliver sluppet fri af kontrakten i London.
Richarlison er ikke registreret i Tottenhams Premier League-trup, og ifølge Teamsport skal klubberne i store træk være enige om prisen omkring 150 millioner kroner, mens man skal løse landsholdsangriberens kontraktforhold.
Richarlison var i sidste uge i spil i Trabzonspor som afløser for den tidligere FCM-angriber Paul Onuachu, et skifte der ikke gik igennem.
Vasco da Gama kæmper for overlevelse i den bedste række i Brasilien og har altså netop lejet Gabriel Pereira, en aftale der kan blive permanent, hvis forsvarsspilleren får nok minutter i tilstrækkeligt mange kampe.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
FC København












