LIVE: Viborg nærmer sig tidligere Superligaspiller
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Ajax henter tidligere United-midtbanemand
Egentlig kommer han til klubben på en fri transfer, efter han lørdag blev enig med Fenerbahce om at ophæve kontrakten i Istanbul.
Nu skifter Sofyan Amrabat ‘hjem’ til hollandsk fodbold, hvor han har skrevet under på en kontrakt, der løber til sommeren 2028.
Den tidligere Manchester United-midtbanemand har spillet 78 landskampe for Marokko, men han er født og opvokset i Holland, hvor han spillede ungdomsfodbold hos FC Utrecht.
Selvom det med afstand er den mest vindende klub i Holland, Amrabat nu slutter sig til, så har Ajax ikke vundet det hollandske mesterskab siden 2022, og i de fire seneste sæsoner har de nærmeste forfølgere fra PSV vundet de seneste tre sæsoner.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur
Ajax
Fenerbahce












