LIVE: FCM lurede på Premier League-komet Foto: Action Images via Reuters/Paul

LIVE: FCM lurede på Premier League-komet

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Action Images via Reuters/Paul

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Deadlinedrama? Superklubber vil have dansk teenager

Med kun ti måneder tilbage på kontrakten kan de kommende dage meget vel byde på et tovtrækkeri om det danske teenage-stortalent Mikkel Bro Hansen.

Den tidligere AGF’er har kontraktudløb i Bodø/Glimt næste sommer, og situationen følges tæt af blandt andre PSV Eindhoven, der ifølge hollandske medier, herunder De Telegraaf, har den 17-årige dansker som én af en lille håndfuld muligheder til offensiv forstærkning i den sidste uge i transfervinduet.

Tipsbladet fortalte tidligere på året om Mikkel Bro Hansen som værende på listen af muligheder hos storklubber som Manchester City og FC Barcelona, der jævnligt henter nogle af de mest lovende teenagere i verden for at se, om de kan bryde igennem.

Den århusianske forward har fået seks kortere indhop i Eliteserien i denne sæson, de fleste af dem denne sommer, og det er før set, at en klub og spiller i forbindelse med kontraktforhandlinger oplever transferrygter – og interesse – fra rigere klubber i udlandet, før en kontraktforlængelse falder på plads.

Bodø/Glimt kvalificerede sig tirsdag aften til Champions Leagues ligaspil med en samlet 6-1-sejr over NEC Nijmegen og får dermed rigelig brug for al den firepower, man kan mønstre i det kommende halve år.

Kan Bodø/Glimt ikke få en kontraktforlængelse på plads med den unge dansker, er de kommende dages afslutning på sommer-transfervinduet sandsynligvis langt bedre til at optimere en salgspris, end når danskeren fra nytår har seks måneder tilbage på aftalen og dermed frit må tale kontrakt med enhver anden klub i verden.

Mest læste

Notifications

Notifikationer