LIVE: Dansk bomber nægter at træne Foto: Västerås SK

LIVE: Dansk bomber nægter at træne

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Danske Mikkel Ladefoged peger på Västerås-logoet på sin trøje.
Foto: Västerås SK

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Monaco vil ophæve Pogbas kontrakt

Paul Pogba vendte tilbage til professionel fodbold i sommeren 2025, efter han havde afsonet en dopingkarantæne.

Det længe ventet comeback er ikke blevet nogen stor succes. 

Selvom den franske verdensmester blev taget godt i mod i Monaco med en kontrakt frem til 2027, tyder det på at parterne nu skilles. 

Siden den 33-årige midtbane-profil vendte tilbage har han været hårdt plaget af skader, hvor det kun blev til 115 minutter fordelt på seks kampe i hele sidste sæson.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano skulle Pogbas utilgængelighed have skabt frustration hos Monaco, som nu forsøger at finde en løsning til at skille sig af med den tidligere Manchester United- og Juventus-spiller.

Den franske klub ønsker at ophæve kontrakten inden 1. september, så Pogba kan nå at skrive under med en ny klub. 

Det er nu op til Paul Pogba, om han vil imødekomme klubbens ønske. 

Mest læste

Notifications

Notifikationer