LIVE: Kontroversiel milliardær vil købe Brøndby-flop
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Kontroversiel eks-Sønderjyske-ejer vil købe Brøndby-flop
Det kontroversielle Robert Platek-ejerskab i Sønderjyske er en saga blot.
Den amerikanske milliardær solgte Sønderjyske i 2022, men hans tid som fodboldejer er ikke slut.
I dag ejer han Cracovia, og netop den polske klub vil have fingrene i Brøndbys dyrt indkøbte flop, Ousmane Sow, skriver Goal.pl, der fremhæver den gode relation mellem Platek og Brøndbys ejer, David Blitzer.
Tidligere har selvsamme medie også sat Sow i forbindelse med Jagiellonia Bialystok og Widzew Lodz i Polen.
Under Plateks ledelse rykkede Sønderjyske ud af Superligaen for første gang i 13 år, og tidligere på året kom det frem, at Platek skylder Sønderjyske knap fire millioner kroner i forbindelse med salget af klubben for fire år siden.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Brøndby IF












