Stones i hjertevarmt farvel: Er ikke sivet ind endnu Foto: Photo by Adrian Dennis

Stones i hjertevarmt farvel: Er ikke sivet ind endnu

Den engelske stopper kunne krone sit farvel til Manchester City med endnu et trofæ lørdag aften.

John Stones løfter trofæet for Manchester City
Foto: Photo by Adrian Dennis

Ti år.

Så længe har John Stones været i Manchester City, men til sommer er det slut.

Her sætter den engelske forsvarsspiller nemlig punktum for karrieren hos The Cityzens, som har indbragt ham intet færre end 19 trofæer.

Lørdag var det netop nummer 19, som kom i hus, da Manchester City overvandt Chelsea i FA Cup-finalen, og dermed blev det til et flot foreløbigt punktum for Stones, som ikke helt har fattet, at det er slut til sommer.

Da det traditionelle trofæløft løb af stablen, var det tilmed med John Stones som, sammen med Bernardo Silva, fik den flotte ære. Godt nok ikke med hans gode vilje.

- Jeg havde egentlig ikke lyst til det, men de tvang mig til det, lød det grinende fra Stones til TNT Sports.

John Stones løfter trofæet for Manchester City
Foto: Photo by Adrian Dennis

Det blev dog aldrig nogen smuk finale på banen, hvilket den mangeårige engelske landsholdsspiller også medgav i studiet efter kampen.

- Kampen var en smule ikke-finale-agtig på en måde. En smule langsom til tider, og det var svært at komme i gang, men i de afgørende øjeblikke var der store spillere, der tog teten. Jeg synes, at vi kontrollerede spillet på mange måde og fik stoppet dem fra at komme til chancer.

Dog er en sejr en sejr, og stopperen lægger ikke skjul på, at det betyder noget for ham at vinde FA Cup'en i sin sidste sæson for klubben.

- At have tre FA Cup-trofæer på mit CV er virkelig specielt.

Der er stadig en håndfuld kampe tilbage for Manchester City, der stadig spiller med om det engelske mesterskab, og derfor er Stones da heller ikke meget for at snakke om det stop, som uundgåeligt kommer om en uges tid.

- Jeg tror ikke helt, at det er sivet ind endnu. Jeg prøver at fokusere på de kommende kampe, og prøver ikke at blive for følelsesladet omkring det, der sker om en uges tid.

- Jeg prøver at tage det hele ind med min familie - de her øjeblikke - for de varer ikke evigt, og ting ændrer sig. Det er en speciel tid, og at føle kærligheden fra alle er overvældende, og det er noget, som jeg helt sikkert kommer til at savne, lyder det fra Stones til TNT.

294 kampe er det blevet til for John Stones i den lyseblå trøje. Han kan dog stadig nå to til, hvis han får spillet i holdets sidste to kampe. Både Bournemouth og Aston Villa venter nemlig for City og Stones, som altså måske endnu kan nå at få titel nummer 20 i hus.

Manchester City vinder FA Cuppen

Mest læste

Notifications

Notifikationer