Sidste dans i Parken: Svensson afslører Zanka- og Claesson-plan
Både Mathias ‘Zanka’ Jørgensen og Viktor Claesson er med fra start søndag, fortæller Bo Svensson.

FC København runder søndag eftermiddag kvalifikationsspillet i Superligaen af med et opgør mod Randers FC.
Kronjyderne gæster Parken, men selvom FCK allerede er sikret syvendepladsen og dermed den europæiske playoff-kamp er der tale om en speciel kamp.
Mathias 'Zanka' Jørgensen og Viktor Claesson, der begge forlader klubben efter sæsonen, spiller deres sidste hjemmekamp, og til Løvernes hjemmeside afslører cheftræner Bo Svensson, at de begge er blandt hans 11 udvalgte fra start.
- Der kommer også rigtig mange tilskuere i Parken, hvilket vi er meget glade for på trods af den sæson vi har haft, og det vil vi også rigtig gerne honorere med en god præstation og en sejr.
- Desuden er der to store skikkelser i F.C. Københavns historie, Claesson og Zanka, der spiller deres sidste hjemmekamp, og også derfor er det absolut ikke nogen ligegyldig kamp, siger FCK-bossen.

Kampen sættes i gang klokken 14:00.
FCK er afbudsramt til kampen:

FC København
Randers FC
Viktor Claesson












