VM-Millioner på vej mod både FCK og Brøndby

VM-Millioner på vej mod både FCK og Brøndby

I både FC København og Brøndby kan de se frem til VM-millioner.

Nu kan de officielt ånde lettet op i både Brøndby IF og FC København.

Fredag morgen har den japanske landstræner Hajime Moriyasu nemlig udtaget sin trup til det forestående VM, og der er to velkendte navne med.

Det er nemlig de to Suzukier - Junnosuke og Yuito - der begge er udtaget til det japanske landshold til VM-slutrunde i Nordamerika.

Det var ventet, at begge ville være i spil til en plads, men særligt for Yuito Suzuki kom der tidligere på måneden skidt nyt.

Den tidligere Brøndby-profil brækkede nemlig sit kraveben i Freiburgs bundesligakamp mod Wolfsburg i forrige uge og blev straks opereret.

Skaden til trods er den japanske midtbanespiller altså blevet udtaget, og det er særdeles godt nyt for Brøndby IF. Ifølge bold.dk kan vestegnsklubben nemlig se frem til en VM-bonus på intet mindre end 15 millioner kroner.

Brøndby kan misse stor milliongevinst: Denne dato bliver afgørende

De 15 millioner kroner er en bonus i sidste sommers transfer mellem Brøndby og SC Freiburg, der ville blive indfriet, såfremt Suzuki blev udtaget til denne sommers VM-slutrunde.

For FC København er den økonomiske gevinst ved at sende Junnosuke Suzuki til VM markant mindre. FIFA udbetaler dog cirka 60.000 kroner per dag, en klub har frigivet en spiller til landsholdstjeneste i forbindelse med VM-slutrunden, og der vil derfor også tikke en pæn check ind på Frederiksberg sidst i juli.

Foruden VM-slutrunden betyder udtagelsen også, at de to Suzukier er i spil til testkampen på hjemmebane mod Island den 31. maj.

Japan er ved VM i gruppe med Holland, Tunesien og Sverige, som de møder henholdsvis den 15., 21. og 26. juni.

Japans VM-trup 2026:

Målmænd:

  • Tomoki Hayakawa (Kashima Antlers)
  • Keisuke Osako (Sanfrecce Hiroshima)
  • Zion Suzuki (Parma)

Forsvar:

  • Yuto Nagatomo (FC Tokyo)
  • Shogo Taniguchi (Sint-Truiden)
  • Kou Itakura (Ajax)
  • Tsuyoshi Watanabe (Feyenoord)
  • Takehiro Tomiyasu (Ajax)
  • Hiroki Ito (Bayern München)
  • Ayumu Seko (Le Havre)
  • Yukinari Sugawara (Werder Bremen)
  • Junnosuke Suzuki (FC København)

Midtbane/Angreb:

  • Wataru Endo (Liverpool)
  • Junya Ito (Genk)
  • Daichi Kamada (Crystal Palace)
  • Koki Ogawa (NEC Nijmegen)
  • Daizen Maeda (Celtic)
  • Ritsu Doan (Eintracht Frankfurt)
  • Ayase Ueda (Feyenoord)
  • Ao Tanaka (Leeds)
  • Keito Nakamura (Reims)
  • Kaishu Sano (Mainz 05)
  • Takefusa Kubo (Real Sociedad)
  • Yuito Suzuki (Freiburg)
  • Kento Shiogai (Wolfsburg)
  • Keisuke Goto (Sint-Truiden)

Mest læste

Notifications

Notifikationer