Delaney havde gerne set Billing i FCK: Bedste spiller i ligaen
Thomas Delaney er sikker i sin sag, når det kommer til, hvem der er den bedste spiller i Superligaen.

Dette års pokalfinale huser to af de største klubber i Danmark.
Et opgør mellem FC København og FC Midtjylland, hvor begge mandskaber normalt plejer at kæmpe indbyrdes mod hinanden om trofæerne i Danmark.
I denne sæson løb hverken FCK eller FCM med titlen som vinder af Superligaen, og de to storklubbers sæson står og falder med en sejr i pokalfinalen.
De to hold har stor respekt for hinanden, og FCK-anfører, Thomas Delaney, er ikke i tvivl om, hvem der er den bedste spiller i Superligaen.
Det fortæller han til Viaplay dagen før pokalfinalen.
- Jeg synes, at Phil (Phillip Billing, red.) har været den bedste spiller i ligaen. Og så vil jeg nok også lige nævne Kristian Arnstad, som jeg spillede med i Anderlecht også. Kris er også en topspiller, fortæller Thomas Delaney til Viaplay.

- Så jo, Phil er for mig nok sådan - formmæssigt kan vi så tale om noget skade, men når det kommer til impact, er han den bedste i Superligaen, tilføjer han.
Derudover lægger FCK-anføreren ikke skjul på, at han gerne havde set Philip Billing i en FCK-trøje.
- Jeg havde da gerne spillet sammen med Phil. Han er jo i sådan en kategori, som du også kan sætte Rasmus Falk i. Du kan sætte dem ind på ethvert hold, og de tager pis på dig, fortæller FCK-profilen.

Det vil være klubbernes tredje møde i denne sæson, når de tørner sammen i Parken. Her er det endt med en pointdeling, og en sejr til FCM.
Opgøret sparkes i gang torsdag aften klokken 17.00.
Philip Billing er ikke i tvivl om, hvem der er de to bedste klubber i Superligaen.
Læs mere her:

Danmark
FC København
FC Midtjylland
Philip Billing
Thomas Delaney












