Lykkelig AGF’er: Drømt om det siden jeg var fire år Jacob Andersen og holdkammeraterne havde en strålende aften og nat efter guldtriumfen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lykkelig AGF’er: Drømt om det siden jeg var fire år

Jacob Andersen er gået fra en lang, lang genoptræning fra en alvorlig knæskade til at vinde guld med barndomsklubben.

Jacob Andersen og holdkammeraterne havde en strålende aften og nat efter guldtriumfen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jacob Andersen og holdkammeraterne havde en strålende aften og nat efter guldtriumfen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF er dansk mester med det ældste hold i Superligaen.

En af dem, der trækker gennemsnitsalderen ned, er forsvarsspilleren Jacob Andersen, der gjorde comeback i foråret.

Andersen har spillet gode kampe for AGF på det seneste, og der er noget ganske særligt ved nu at være mester med et hold, den unge AGF'er har set rykke ned for så at vokse sig markant stærkere de seneste år.

- Jeg kan stadig ikke helt forstå det. Det er fuldstændig vanvittigt at stå som 22-årig og blive dansk mester. Jeg har været i klubben, siden jeg var ni år. Jeg har drømt om det, når jeg var på Ceres Park med farmand, siden jeg var fire år. Det er utrolig stort, siger Jacob Andersen mandag på AGF's træningsanlæg.

Lang vej tilbage

Jacob Andersen var ude af aktion i 433 dage, indtil han for en måned siden fik liga-comeback.

Det var mange og lange hårde måneder med genoptræning, og der er kontrasten til at vinde et DM enorm.

Jacob Andersen og holdkammeraterne havde en strålende aften og nat efter guldtriumfen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jacob Andersen og holdkammeraterne havde en strålende aften og nat efter guldtriumfen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er rigtig stort. Jeg er utroligt glad for, at jeg er kommet så stærkt tilbage. Jeg kunne ikke have gjort det uden de her mennesker omkring mig, det sætter jeg stor pris på, siger Jacob Andersen dagen efter en vild guldfest, der reelt først var sluttet nogle timer forinden interviewet nede i Midtbyen i Århus.

- Jeg var bare i øjeblikket. Jeg tænkte ikke så meget, den skulle bare have fuld smadder.

AGF lukker sæsonen af med en kamp mod Viborg FF på stadion i Vejlby på søndag, hvor der kommer en række fejringer i byen i timerne og dagene omkring kampen.

Poulsen vil have AGF-profil til at blive: Skal nok få ham overtalt

Mest læste

Notifications

Notifikationer