CV med godt transfernyt til AGF-fans: – Ekstra ambitiøse Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

CV med godt transfernyt til AGF-fans: – Ekstra ambitiøse

AGF’s DM-guld kan give gode muligheder for at skrue en fin trup sammen til næste sæson.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det virker særdeles sandsynligt, at der venter en række udskiftninger i AGF's trup til sommer.

Profilerne Henrik Dalsgaard, Patrick Mortensen, Felix Beijmo og Eric Kahl har kontraktudløb.

Læg dertil, at det ikke kræver stor fantasi at forestille sig, at udenlandske klubber byder på Gift Links, Kristian Arnstad og Tobias Bech.

Der bliver beslutninger at træffe for AGF-ledelsen, når festen toner ud om et par uger, og sandsynligvis også undervejs i den jubel, der naturligvis kommer til at præge Århus den kommende tid.

Og fodbolddirektør Carsten V. Jensen regner med, at ambitionerne om en god sæson i 2026/27 også kommer til at præge AGF's beslutninger på transfermarkedet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det momentum, vi har nu, den platform, vi har skabt for os selv, giver os en mulighed for at gribe lidt ud efter Europa også, siger Carsten V. Jensen i et interview med Viaplay efter søndagens guldbrag.

AGF udskyder guldfejringen

- Jeg ved også godt, at lige om lidt, så kommer der en hverdag, og så er der også noget økonomi, der skal hænge sammen, føjer AGF-bossen til.

Forlængelser og køb

I den kommende tid skal AGF eksempelvis finde ud af og melde ud, hvordan det ligger med Patrick Mortensen og Henrik Dalsgaard, der har kontraktudløb.

Men også de store salgsemner håber 'CV' på i forhold til næste sæson, uden AGF-bossen endnu kan og vil gå nærmere ind i mulighederne.

- Det kunne sagtens være. Men også nogle af de salgsemner, som i løbet af sæsonen har vist sig godt frem. Jeg synes jo, vi skal se, om vi den sommer her ikke kan være lidt ekstra ambitiøse, siger Carsten V. Jensen.

De mange potentielle afgange i AGF's trup og udsigten til at spille Europa-kvalifikation og muligvis ligaspil vil betyde, at århusianerne skal have spillere ind.

Den er hjemme! Vilde AGF slukker 40 års mesterskabstørke

Mest læste

Notifications

Notifikationer