Slukøret Kompany: Der er andre ting i livet
Bayern München-cheftræneren forsøger ikke at skjule skuffelsen over at have misset Champions League-finalen.

Lige ved og næsten.
Det må være følelsen, som Bayern München og cheftræner Vincent Kompany står tilbage med, efter det blev til et samlet nederlag på 5-6 i Champions League-semifinalerne mod PSG.
På fredagens pressemøde medgiver belgieren da også, at skuffelsen over ikke at stå i finalen har været stor.
- Det er normalt, at vi var skuffede. Det er et stort mål, og det kræver meget kraft og energi at nå dertil, hvor vi var. Men fra den næste dag handler det for mig kun om, hvad vi kan opnå i fremtiden. Det er sådan, jeg lever.
- Til det bruger jeg ordene fra min kollega Frank Schmidt: Der er stadig andre ting i livet, og man skal sætte alt i perspektiv. Og meget snart er vi jo igen i Champions League, og så vil vi igen gøre alt for at komme til finalen og vinde den, siger han.

Bayern München har for længst sikret sig titlen som vinder af Bundesligaen.
Dertil har den sydtyske storklub muligheden for også at vinde den tyske DFB Pokal, hvor man er i finalen mod Stuttgart. Den kamp spilles den 23. maj.
Bayern München
Vincent Kompany












