Stolt Superliga-boss: – Enormt historisk Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Stolt Superliga-boss: – Enormt historisk

Viborg gør alt, man overhovedet kan, for at slutte sæsonen på en tredjeplads og med Europa-kvalifikation.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍Campo i Viborg

Efter en tung start på sæsonen har Viborg FF spillet sig frem til en position, hvor det langt fra er umuligt at slutte på historisk tredjeplads i Superligaen.

Så højt er VFF aldrig sluttet i DM, og med rette resultater mod Sønderjyske på fredag og AGF i sidste runde i Århus kan drømmen blive til virkelighed, hvis man også formår at rykke forbi FCN to point foran i tabellen.

Den måske vigtigste ingeniør bag sæsonen er Nickolai Lund, der debuterede som fast Superliga-cheftræner, efter VFF-ledelsen pegede på ham uger efter Jakob Poulsens skifte til AGF.

Og Lund er imponeret over, hvordan truppen og klubben har håndteret sæsonen.

- Jeg har også talt med spillerne om det her. Der er pres på, og så handler det om at forvandle det til et positivt pres. Jeg ser det som en fantastisk tid, position og situation at være i. Det skal vi huske at omfavne, siger Nickolai Lund til Campo.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Farvel til Viborg? Denne klub er vild med holdets stjerne
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi tabte i Odense (efter et nederlag i første spillerunde til FCK), og siden har holdet og spillerne individuelt udviklet sig enormt meget. Det skal vi minde os selv om. Selvfølgelig er der pres på for at opnå de her bronzemedaljer, men vi skal også huske at nyde, at vi ligger, hvor vi gør, og hvilken fantastisk mulighed, det er.

Mod og vilje

Mandag aften fik VFF point mod FC Midtjylland, og viborgenserne kommer selvsagt til at gå efter sejren og ødelægge en guldfest, hvis der er lagt op til en sådan i Århus på søndag i næste uge.

Den FCM-kamp er man glad for i Viborg.

- Vi kunne se det i dataene. De kom fem gange i vores felt i åbent spil og fik en enkelt afslutning. Alt andet er dødbolde. Det er et lavere tal, end vi normalt oplever.

- Så har de rigtig mange dødbolde, hvor de er i vores felt, og hvor de er enormt farlige, og to af deres mål kommer i forbindelse med dødbolde. De havde det gennembrud af Castillo, der så blev annulleret, og uden at det var en perfekt kamp, kan jeg godt lide vores mod. Vi går op og presser dem, selv om vi har en svær start, siger Nickolai Lund.

Nickolai Lund under Viborg FF's kamp mod FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

VFF har ikke vundet over FCM eller AGF i sæsonen, men man har spillet tætte kampe, og mandagens 3-3-kamp var for Lund et godt billede på modstandskraften i holdet på en dag, hvor man langt fra spillede perfekt teknisk eller taktisk.

- Det siger meget om den karakter, holdet har. Man kunne nemt falde i, at vi havde gjort det godt men så tabte, da de scorede sent. Men vi trykkede alligevel på og jagtede det, der skulle til, siger Nickolai Lund.

Foran planen

Sidste sommer solgte VFF spillere for op mod 80 millioner kroner og sendte cheftræner Jakob Poulsen til AGF mod betaling.

Så uden Serginho, Isak Jensen og Ementa var Viborg ikke ligefrem et trendy valg til topplaceringer i sæson-forudsigelser.

Og mens der var ro på og selvtillid i Viborg, var det ikke på radaren, at man med to runder igen lå firer med en reel chance for at få bronze.

- Uanset hvad det ender med, vil jeg allerede på forhånd godkende sæsonen, uanset hvilken plads, vi ender på. Det er en historisk stærk Superliga med højt niveau fra mange hold. Alle kan slå alle.

- Vi ligger foran det, der egentlig var planlagt. Og det er jo fedt ved fodbold, at ikke alt kan planlægges. Det siger rigtig meget om, hvor stærk truppen og trænerstaben er. Der er stadig potentiale her, og det glæder jeg mig til at se, om vi kan få udviklet, selv om der nok kommer til at ske nogle ting her til sommer, siger Nickolai Lund.

- Og når jeg nu har sagt det her, er det enormt historisk for klubben og et meget, meget stort skridt. Det vi jagter nu er at tage tredjepladsen og få medaljer. Det har klubben ikke prøvet før. Hvis vi kan spille os til en tur i Europa her til sommer, ville det være stort, siger Nickolai Lund.

Som FC Midtjylland er blevet berømt for, og som alle Superliga-klubber efterhånden gør, måler Viborg også på egne præstationer og data fra kampene.

Charly Nouck
Foto: Viborg FF

Og her er Nickolai Lund rigtig glad for at se, Viborgs resultater ikke er held.

- Vi måler os på noget, der hedder Fairscore, som er lidt anderledes end Expected Goals. Det ser i høj grad på, om vi får i forhold til, hvad vi fortjent. Og her glæder det mig, at vi faktisk har spillet os til det, vi har fået. Det er der, vi gerne vil hen. Hvor vi udvikler spillerne til at blive dygtigere og dygtigere inden for et stærkt kollektiv.

Fire Viborg-profiler tilbage? – En kamp mod uret

- Vi har flyttet vores bundniveau og spillestil, hvor vi stadig er nemme at læse men svære at slå. Der er en kontinuitet i vores præstationer, så vi får faktisk som fortjent. Det er godt at vide, at det her ikke er en outlier af en sæson, hvor vi har fået 10-15 point flere, end vi fortjener, siger Viborg-cheftræneren.

Viborg er på 44 point med FC Nordsjælland på 46 point. Brøndby og Sønderjyske er på 42 og 41 point.

VFF sluttede nummer fire i 2023 med 51 point, a point med AGF på tredjepladsen.

Viborg møder Sønderjyske hjemme fredag aften, mens turen går til Århus for et møde med AGF søndag 17. maj klokken 18.

Mest læste

Notifications

Notifikationer