Medie: Real Madrid og Mourinho har talt
Den rutinerede portugiser har efter sigende holdt møde med den spanske storklub.

En genforening mellem Real Madrid og José Mourinho virker til at være på vej.
I hvert fald er det i de seneste uger blevet beskrevet, at Real Madrid-præsident Florentino Perez har portugiseren som sin favorit til jobbet.
Hidtil har der dog endnu ikke været berettet om etableret kontakt mellem parterne.
Men det bliver der nu.
Mediet EsDiario erfarer nemlig, at Real Madrid og José Mourinho har afholdt et videomøde med hinanden.
Og mødet skulle altså være med henblik på, om de mon kan danne par på ny.
Blandt andet lægges der vægt på, at Mourinho skulle have præsenteret sine krav for at takke ja til jobbet.

Et af kravende er efter sigende en aftale af to års varighed. Han vil nemlig ikke ses som en lappeløsning, men ej heller binde sig for lang tid.
Dertil vil han have den fulde magt til at udtage trupperne efter eget behov, sammensætte sin egen trænerstab og skille sig af med hele syv spillere.
Sidst men ikke mindst er han heller ikke begejstret for idéen om 'preseason tours', hvor der ifølge ham ikke blive taget tilstrækkeligt sportsligt hensyn ved eksempelvis en tur til Mellemøsten eller Nordamerika i optakten til sæsonen.
Om Real Madrid godkender kravene og når til enighed med Mourinho, melder historien intet om.
José Mourinho har tidligere stået i spidsen for Real Madrid fra 2010 til 2013. Han er aktuelt på kontrakt i Benfica frem til næste sommer.
José Mourinho
Real Madrid












