Skal han blive? – Det føles naturligt Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Skal han blive? – Det føles naturligt

Michael Carrick slår fast, at han er godt tilpas i rollen som manager i Manchester United.

Michael Carrick med knyttede næver.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Det flyder med succes i Manchester United for tiden.

Efter et dybt skuffende efterår fik Ruben Amorim sparket i vinter.

I stedet hentede man Michael Carrick ind til at stå i spidsen for den engelske storklub.

Aftalen løber dog kun sæsonen ud.

Havde Manchester United fortsat i samme spor som under Amorim, havde klubbens ledelse haft en let beslutning af træffe til sommer, når Carricks aftale løber ud.

Tilfældet har dog været alt andet.

Så sent som søndag sikrede Manchester United sig nemlig en plads i næste års Champions League, da Liverpool blev sat til vægs med cifrene 3-2.

I kølvandet på opgøret har Michael Carrick gjort det klart, at rollen som Manchester United-manager falder ham naturligt.

- Det er gået godt. Vi har slået nogle virkelig, virkelig gode hold, og det har været udfordrende. Nogle gange har vi vundet på én måde, andre gange en anden måde. Jeg elsker at gøre det, jeg gør. Det er en fantastisk position for mig at være i, og det føles ret naturligt, hvis jeg skal være helt ærlig.

- Det er en svær rolle, men det føles som om, at jeg har været her i lang tid, siger han ifølge The Guardian.

Michael Carrick med knyttede næver.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Han svarer derefter på, om det ville være en skuffelse for ham, hvis ikke han bliver ansat på en permanent aftale efter sæsonen.

- Vi må bare vente og se. Da jeg ankom, der var Champions League lidt langt væk, så at være der, hvor vi er med tre kampe tilbage, er en flot bedrift, siger han.

Manchester United indtager tredjepladsen i Premier League med seks point ned til Liverpool og Aston Villa som de nærmeste forfølgere.

Mest læste

Notifications

Notifikationer