FCK-profil: Svensson har taget Bundesligaen med til FCK
Thomas Delaney kan godt mærke, at Bo Svensson har en længere fortid i Bundesligaen.

Der er en ny sherif i byen.
Bo Svensson blev for en måneds tid siden præsenteret i FC København, og siden er det blevet til fem sejre ud af fem mulige for Løverne.
Der er kommet nye boller på suppen i FCK, og Thomas Delaney kan godt mærke, at Bo Svensson har en længere fortid i Bundesligaen, hvor han både selv var forbi som spiller og forinden FCK stod i spidsen for Union Berlin.
Det fortæller midtbanespilleren, der selv har en fortid i Tyskland hos Werder Bremen og Borussia Dortmund, til Viaplay.
(Se interviewet i toppen af artiklen)
- Ja, det kan jeg godt (fornemme, at Svensson har været mange år i Bundesligaen, red.). Træningen kunne minde om noget, jeg har prøvet før i Tyskland.

- Så det er der ingen tvivl om. Man kan sige, at det er der, hvor han var mange år som spiller og også som træner, så det giver selvfølgelig god mening, siger Delaney til Viaplay.
Svensson har tidligere i karrieren også været cheftræner for Mainz 05, hvor han desuden tilbragte syv år som spiller.
På søndag kan FCK udvide sejrsstimen til syv kampe, når FCK gæster FC Fredericia.
Læs også:

FC København
Thomas Delaney












